Avansert søk

7 treff

Nynorskordboka 7 oppslagsord

debitor

substantiv hankjønn

Uttale

deˊbitor, i fleirtal deˊbitorar eller  debitoˊrar

Opphav

av latin debere ‘skulde’

Tyding og bruk

person, firma eller liknande som skuldar pengar;
motsett kreditor
Døme
  • nedbetaling for debitor

per

preposisjon

Opphav

frå latin ‘gjennom, over, for’

Tyding og bruk

  1. med, med hjelp av, gjennom;
    forkorta pr.
    Døme
    • sende pakkene per båt;
    • sende noko per ekspress;
    • få melding per telefon;
    • selje per kontant
  2. for kvar;
    forkorta pr.
    Døme
    • kr 50 per person;
    • kr 140 per time
  3. i samsvar med;
    forkorta pr.
    Døme
    • per definisjon
  4. på eit visst tidspunkt;
    forkorta pr.
    Døme
    • per 1. mars
  5. i eldre bokføring: brukt føre namnet til debitor eller føre postane på kreditsida;
    forkorta pr.;
    motsett an (2)

Faste uttrykk

  • per omgåande
    straks

akkord

substantiv hankjønn

Uttale

akårˊd

Opphav

frå fransk; jamfør akkordere

Tyding og bruk

  1. avtale om å gjere eit arbeid for ein viss sum på ei fastsett tid;
    avtale om løn i høve til arbeidsytinga
    Døme
    • arbeide på akkord;
    • sprengje akkorden
  2. arbeidsmengd som ein arbeidar skal gjere på fastsett tid
    Døme
    • vere ferdig med akkorden
  3. semje mellom debitor og kreditor om å utsetje tilbakebetaling av gjeld eller ettergjeving av ein del av gjelda
    Døme
    • søkje akkord;
    • vere under akkord;
    • få til frivillig akkord for å unngå konkurs
  4. samklang av tre eller fleire tonar
    Døme
    • slå ein akkord på gitaren

Faste uttrykk

  • gå på akkord
    ofre noko viktig for å oppnå noko;
    gje etter;
    føye seg
    • gå på akkord med prinsippa sine;
    • ikkje gå på akkord når det gjeld tryggleiken i trafikken

skuldnar, skyldnar

substantiv hankjønn

Opphav

av lågtysk schuldener

Tyding og bruk

  1. person som skuldar pengar;
  2. person som har noko å sone

skuldmann, skyldmann

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

  1. person som har noko å sone eller gjengjelde

kreditor

substantiv hankjønn

Uttale

kreˊditor, i fleirtal kreˊditorar eller  kreditoˊrar

Tyding og bruk

person, firma som har pengar til gode;
motsett debitor

konfusjon

substantiv hankjønn

Opphav

frå latin , av confundere ‘blande, forvirre’

Tyding og bruk

  1. forvirring, virvar
  2. i jus: det at debitor og kreditor blir éin og same person