Avansert søk

Ett treff

Nynorskordboka 110 oppslagsord

mol 2

substantiv hokjønn

Opphav

jamfør islandsk mol ‘knusing’ og mole (1

Tyding og bruk

  1. Døme
    • slå i mol og maskknase
  2. matavfall, fiskerask

mædi

substantiv hankjønn

Opphav

av islandsk mæði; same opphav som møde (1

Tyding og bruk

kronisk lungebetennelse hos sau

nokk, nokke

substantiv hankjønn

Opphav

frå lågtysk, opphavleg ’noko som er krumma’; i tydinga ‘jernkrok’ jamfør islandsk hnokki

Tyding og bruk

  1. ytste ende av ein rundholt, til dømes ei rå eller ein bom
  2. liten jernkrok på snelle (1, 1) på ein rokk

kukke

kukka

verb

Opphav

gjennom lågtysk, frå latin cacare ‘skite’, jamfør dansk kakke; færøysk kukka og islandsk kúka

Tyding og bruk

særleg om barn: gå på do;
Døme
  • kukke seg ut;
  • måtte kukke

last 2

substantiv hankjønn eller hokjønn

Opphav

norrønt lǫstr; jamfør islandsk ‘klandre’

Tyding og bruk

  1. dårleg eller umoralsk vane;
    Døme
    • leggje av seg ei last;
    • ha mange laster

Faste uttrykk

  • stå last og brast
    halde saman i medgang og motgang;
    dele godt og vondt
    • han stod last og brast med medarbeidarane sine

kalde

substantiv hankjønn

Opphav

jamfør islandsk kaldi ‘kaldt luftdrag’

Tyding og bruk

nose

nosa

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

jamfør islandsk hnýsa ‘vere nyfiken, spørje’

Tyding og bruk

Døme
  • nose på noko

hekel

substantiv hankjønn

Opphav

av færøysk hekil, av shetlandsk hekel, hegel ‘tange på kniv’, av islandsk haki ‘det ytste på noko’; i tyding 2 truleg diminutiv av hake (3

Tyding og bruk

  1. høg, grann kar;
    langt menneske med dårleg kropshaldning

heke

heka

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

jamfør islandsk hika ‘vere i tvil’

Tyding og bruk

vere opprådd eller i tvil;
vere uviss

mute 3

muta

verb

Opphav

av svensk muta og islandsk múta

Tyding og bruk

gje hemmelege gåver for å oppnå føremoner;
Døme
  • mute nokon;
  • la seg mute