Avansert søk

35 treff

Bokmålsordboka 16 oppslagsord

dus 1

substantiv ubøyelig

Opphav

beslektet med duse (1

Faste uttrykk

  • sus og dus
    munter selskapelighet;
    turing, festing
    • han levde i sus og dus

dus 2

adjektiv

Opphav

av fransk femininum av doux ‘mild’

Betydning og bruk

avdempet, mild
Eksempel
  • dus belysning;
  • duse farger

dus 3

adjektiv

Opphav

av du; påvirket av dus (1

Betydning og bruk

  1. som tiltaler hverandre med den uformelle tiltaleformen ‘du’ (i stedet for ‘De’);
    til forskjell fra dis (3
  2. vant med;
    fortrolig med
    Eksempel
    • hun var dus med ballen;
    • folk skal bli dus med euroen;
    • han er dus med kjendisene

duse 1

verb

Betydning og bruk

leve i sus og dus
Eksempel
  • duse og drikke

duse 2

verb

Opphav

norrønt dúsa ‘hvile, kose seg’

Betydning og bruk

  1. hvile
    Eksempel
    • ligge og duse
  2. dempe, spakne
    Eksempel
    • duse ned bildet;
    • duse ut detaljer
  3. stusse, lure på
    Eksempel
    • duse på noe

være på fornavn med

Betydning og bruk

være dus med;
Eksempel
  • kollegaene er på fornavn med hverandre

sus

substantiv hankjønn eller intetkjønn

Opphav

av suse

Betydning og bruk

  1. susende, brusende lyd;
    Eksempel
    • sus av vind i trærne;
    • høre suset fra elva
  2. Eksempel
    • det ble ikke den helt store susen over arrangementet

Faste uttrykk

  • gjøre susen
    gjøre at noe går bra;
    være årsak til suksessen
    • portvin i sausen gjør susen
  • historisk/historiens sus
    stemning av noe opphøyd fra eldre tider eller noe som skjer nå, som vil få plass i historien
    • et hotell med historisk sus;
    • det er historiens sus over det som skjer nå
  • sus i serken
    fart og liv
    • korpset lagde sus i serken på 17. mai
  • sus og dus
    munter selskapelighet;
    turing, festing
    • han levde i sus og dus

mild

adjektiv

Opphav

norrønt mildr

Betydning og bruk

  1. som ikke er skarp eller sterk i smak, lukt eller opplevelse;
    behagelig;
    Eksempel
    • osten har en mild smak;
    • mild og hudvennlig såpe;
    • et mildt vaskemiddel som er skånsomt for gulvene;
    • et mildt lys
  2. med moderat kraft eller intensitet;
    Eksempel
    • en mild forkjølelse;
    • et mildt, men bestemt, press;
    • bivirkningene var ganske milde
    • brukt som adverb
      • for å si det mildt var forklaringen lite sannsynlig;
      • du ser mildt sagt trøtt ut
  3. godlynt, vennlig, varsom
    Eksempel
    • være mild i blikket;
    • en mild stemme;
    • bestefar ble straks mildere stemt da barnebarnet løp mot ham
  4. som ikke er svært streng;
    nådig, overbærende
    Eksempel
    • en mild dom;
    • de fikk mild kritikk;
    • et forsøk straffes mildere enn en fullbyrdet forbrytelse
  5. om vær og klima: som ikke er kaldt, men heller ikke særlig varmt
    Eksempel
    • mildt vær;
    • en mild vinter;
    • det er mildt i dag
  6. brukt i utrop
    Eksempel
    • du milde moses!
    • milde måne!
  7. gavmild, raus (2, 1), sjenerøs
    Eksempel
    • milde stiftelser

Faste uttrykk

  • milde gaver
    rause gaver (til veldedige formål)
    • milde gaver fra pengesterke velgjørere

fornavn

substantiv intetkjønn

Opphav

av for- (1

Betydning og bruk

første del av et fullt navn;
Eksempel
  • ha to fornavn;
  • hva heter du til fornavn?

Faste uttrykk

  • bare fornavnet
    ikke fullt ut beskrivende;
    mildt sagt, for svak uttrykksmåte
    • kaos er bare fornavnet på det virvaret som oppstod
  • være på fornavn med
    være dus med;
    kjenne (2, 1)
    • kollegaene er på fornavn med hverandre

suse

verb

Opphav

lydord

Betydning og bruk

  1. lage svakt brusende, hvesende lyd
    Eksempel
    • det suser og blåser;
    • fossen suste og bruste;
    • kjelen stod og suste på ovnen;
    • det suste for ørene
    • brukt som adjektiv:
      • en susende lyd
  2. fare raskt
    Eksempel
    • bilene suste forbi;
    • snøballene suste gjennom lufta;
    • det gikk så det suste
    • brukt som adjektiv:
      • komme i susende fart
  3. leve i sus og dus;
    svire
    Eksempel
    • suse og drikke

Nynorskordboka 19 oppslagsord

dus 1

substantiv ubøyeleg

Opphav

samanheng med duse (1

Faste uttrykk

  • sus og dus
    munter hyggje;
    turing, festing
    • leve i sus og dus

dus 2

substantiv hankjønn eller inkjekjønn

Opphav

norrønt dús ‘logn’; sjå duse (2

Tyding og bruk

  1. opphald, løye i uvêret
  2. pause, stans i arbeidet

dus 3

adjektiv

Opphav

av fransk femininum av doux ‘mild’

Tyding og bruk

avdempa, mild
Døme
  • duse fargar;
  • dus varme

dus 4

adjektiv

Opphav

av du; påverka av dus (1

Tyding og bruk

  1. som tiltaler kvarandre med den uformelle tiltaleforma ‘du’ (i staden for ‘De’);
    til skilnad frå dis (3
  2. van med;
    fortruleg med
    Døme
    • ho strevar med å bli dus med datateknologien;
    • bli dus med vatnet;
    • ho føler seg dus med dronninga

duse 1

dusa

verb

Opphav

samanheng med duse (2

Tyding og bruk

leve i sus og dus (1
Døme
  • duse og drikke

duse 2

dusa

verb

Opphav

norrønt dúsa ‘kvile, kose seg’

Tyding og bruk

  1. kvile
    Døme
    • sitje og duse
  2. dempe, spakne
    Døme
    • vinden duser;
    • duse ned lyset
  3. stusse, lure på
    Døme
    • duse på noko

duse 3

dusa

verb

Tyding og bruk

  1. falle (brått)
    Døme
    • duse i bakken
  2. slå hardt
    Døme
    • duse til nokon

sus

substantiv hankjønn eller inkjekjønn

Opphav

av suse

Tyding og bruk

  1. susande lyd;
    Døme
    • høyre susen frå elva
  2. Døme
    • det vart ikkje den heilt store susen over festen

Faste uttrykk

  • gjere susen
    gjere at noko går bra;
    vere årsak til suksess
    • det gode samarbeidet gjer susen
  • historisk sus
    dåm av noko opphøgd frå eldre tid eller noko som skjer no, som vil få plass i historia
    • det er eit historisk sus over samarbeidet som no tek form
  • sus av soge
    dåm av noko opphøgd frå eldre tid
    • det er ein sus av soge over denne plassen
  • sus i serken
    fart og liv
    • det blir fest og sus i serken
  • sus og dus
    munter hyggje;
    turing, festing
    • leve i sus og dus

mild

adjektiv

Opphav

norrønt mildr

Tyding og bruk

  1. som ikkje er skarp eller sterk i smak, lukt eller oppleving;
    behageleg;
    Døme
    • suppa er mild og rund i smaken;
    • ei såpe med mild lukt;
    • eit mildt vaskemiddel;
    • eit mildt lys
  2. med moderat kraft eller intensitet;
    Døme
    • symptoma var milde;
    • tablettane gjev berre milde biverknader
    • brukt som adverb
      • dette var overraskande, for å seie det mildt;
      • du ser mildt sagt trøytt ut
  3. godlynt, venleg, varsam
    Døme
    • vere mild i blikket;
    • han snakka med mild stemme
  4. skånsam, overberande, ikkje streng
    Døme
    • ein mild dom;
    • ho styrte med mild, men bestemt hand
  5. om vêr, klima: som ikkje er kaldt, men heller ikkje særleg varmt
    Døme
    • mildt vêr;
    • ein mild vind
  6. brukt i utrop
    Døme
    • du milde himmel!
    • milde moses!
    • milde måne!
  7. gjevmild, rundhanda, raus (2, 1)
    Døme
    • donasjon frå ei mild stifting

Faste uttrykk

  • milde gåver
    rause gåver (til velgjerdsføremål)
    • vere avhengig av milde gåver frå private

førenamn, fornamn

substantiv inkjekjønn

Opphav

av for- (1

Tyding og bruk

første del av eit fullt namn;
Døme
  • førenamn og etternamn;
  • kva heiter du til førenamn?

Faste uttrykk

  • berre førenamnet
    ikkje fullt ut skildrande, mildt sagt;
    for svak uttrykksmåte
    • kaos er berre førenamnet på det virvaret eg snakkar om
  • vere på førenamn med
    vere dus med;
    kjenne
    • dei er på førenamn med dei fleste