Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 113 oppslagsord

preklusiv

adjektiv

Opphav

av prekludere

Faste uttrykk

  • preklusivt proklama
    offentleg kunngjering om at krav, særleg i dødsbu, fell bort dersom dei ikkje blir melde i rett tid

felle 1

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt fella; av fall

Tyding og bruk

  1. fangstreiskap med innretning som fell ned og stengjer dyret inne eller held det fast
    Døme
    • fange rev i felle
  2. innretning som kan vere til hindring for eller gjere skade på menneske
    Døme
    • for å sikre seg mot innbrot legg han feller omkring i huset;
    • byen vart terrorisert med livsfarlege feller
  3. i overført tyding: noko som det er knytt risiko eller fare til
    Døme
    • mange økonomiske feller ligg på lur

Faste uttrykk

  • gå i fella
    bli narra
    • ein kan lett gå i fella og tru på denne svadaen
  • leggje felle for
    prøve å lure
    • det vart lagt ei felle for å fange tjuven
  • lokke i fella
    lure
    • ho vart lokka i fella hans

hive pal

Tyding og bruk

dreie rundt til palen (1 fell inn i eit hakk;
Sjå: pal

pal 1

substantiv hankjønn

Opphav

frå nederlandsk

Tyding og bruk

hake (2, 1)vinsj, spel (2 eller liknande som grip inn i eit tannhjul og låser det fast eller driv det fram

Faste uttrykk

  • hive pal
    dreie rundt til palen (1 fell inn i eit hakk

romhelg

substantiv hokjønn

Opphav

av norrønt adjektiv rúmheilagr ‘som ikkje er heilag etter lova’

Tyding og bruk

  1. særleg før: del delen av jula som fell mellom andre juledag og trettandedag
  2. no oftast: dagane mellom andre juledag og nyårsdag

innskrive

innskriva

verb

Tyding og bruk

teikne ein geometrisk figur inni ein annan slik at visse punkt i figurane fell saman

hofteskål

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

skålforma del av hoftebeinet som kula på lårbeinet fell inn i

ifall

substantiv inkjekjønn

Opphav

av falle og fall; jamfør i og fall

Tyding og bruk

  1. op som noko fell igjennom
    Døme
    • det er for stort ifalltil dømes om vatn til ei kvern
  2. i uttrykk:
    Døme
    • i same ifalletaugeblinken

håravfall

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

det at hår fell av, særleg frå hovudet

brak

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt brak; som førsteledd frå svensk

Tyding og bruk

  1. sterk og knakande lyd av noko som fell, eksploderer eller liknande;
    braking;
    Døme
    • velte bordet med dunder og brak;
    • ho vakna av bulder og brak oppe i fjellsida;
    • isen brast med knak og brak
  2. brukt som førsteledd i samansetningar: med kraftig verknad;

Faste uttrykk

  • med eit brak
    • med høg lyd
      • slå døra igjen med eit brak
    • i overført tyding: brått og ettertrykkeleg
      • vakne med eit brak;
      • ein forfattar som slo gjennom med eit brak