Gå til hovedinnhold
Tilgjengelighet
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillinger
Kontakt oss
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Enkelt søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøyde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjoner
konjunksjoner
subjunksjoner
interjeksjoner
Nullstill
Listevisning
Om avansert søk
5 treff
Nynorskordboka
5
oppslagsord
overhand
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
etter
lågtysk
overhant
, av
hant
‘hand, makt’
Faste uttrykk
få overhand
få overmakta, bli rådande
vatnet fekk overhand
ta overhand
bli for sterk, for utbreidd
flammane tok overhand
;
iveren tok overhand
Artikkelside
tygle
tygla
verb
Vis bøying
Tyding og bruk
styre (hest) med
tyglar
eller
taumar
Døme
tygle hesten godt
i
overført tyding
: halde styr på
;
ta kontroll over
;
tøyme
(1)
Døme
tygle seg
;
iveren deira var ikkje til å tygle
;
han greidde ikkje å tygle kvalmen
Artikkelside
ta overhand
Tyding og bruk
bli for sterk, for utbreidd
;
Sjå:
overhand
Døme
flammane tok overhand
;
iveren tok overhand
Artikkelside
ivre
ivra
verb
Vis bøying
Opphav
gjennom
dansk
;
frå
lågtysk
iveren
Tyding og bruk
streve med ihuge, leggje iver for dagen, syne seg ivrig
Døme
ivre for noko
;
ivre etter noko
øse, eggje opp
Døme
ivre mot noko
Artikkelside
iver
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
gjennom
dansk
;
frå
lågtysk
iwer
Tyding og bruk
ihuge, utolmodig lyst, sterk interesse
Døme
med stor iver gjekk han i gang
;
i iveren oppdaga han ikkje faremomenta
Artikkelside