Avansert søk

6 treff

Nynorskordboka 6 oppslagsord

arsen

substantiv inkjekjønn

Uttale

arseˊn

Opphav

forkorting av arsenikk

Tyding og bruk

grunnstoff (1) med både metalliske og ikkje-metalliske eigenskapar;
med atomnummer 33;
kjemisk symbol As

forgifte

forgifta

verb

Opphav

av for- (2; jamfør forgift

Tyding og bruk

  1. setje gift til;
    gjere giftig
    Døme
    • forgifte maten
    • brukt som adjektiv
      • forgifta piler
  2. skade eller drepe med gift
    Døme
    • forgifte nokon med arsenikk
  3. i overført tyding: øydeleggje, forderve
    Døme
    • forgifte stemninga

arsenikkhaldig

adjektiv

Opphav

sjå -haldig

Tyding og bruk

som inneheld arsenikk

arsenikkforgifting

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

forgifting som følgje av inntak av arsenikk

forgifting

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. Døme
    • forgifting med arsenikk
  2. sjukdom på grunn av giftstoff i kroppen

salvarsan

substantiv inkjekjønn

Opphav

kanskje av latin salvare ‘redde’ og arsenicum ‘arsenikk’

Tyding og bruk

om eldre forhold: legemiddel som ein brukte mot syfilis