Avansert søk

35 treff

Bokmålsordboka 19 oppslagsord

ustadig

adjektiv

Betydning og bruk

som brått eller ofte skifter karakter eller egenskaper;
skiftende, lunefull
Eksempel
  • en ustadig fyr;
  • ustadig vær

vag

adjektiv

Opphav

fra fransk, av latin vagus ‘ustadig, omflakkende’; beslektet med vagabond

Betydning og bruk

  1. som en har en svak og utydelig fornemmelse eller oppfatning av;
    Eksempel
    • vage konturer;
    • ha en vag aning om noe;
    • barndommen er nå et vagt minne;
    • kjenne en vag følelse av kvalme
  2. som ikke har eller gir et klart og tydelig budskap;
    Eksempel
    • et vagt begrep;
    • partiprogrammet er fullt av vage formuleringer;
    • si noe vagt om planene for helgen

vegelsinnet, vegelsinna

adjektiv

Opphav

jamfør vegelsinn

Betydning og bruk

ustadig eller skiftende av sinn;

vekslende

adjektiv

Betydning og bruk

som (stadig) veksler eller skifter;
Eksempel
  • vekslende vær;
  • hun har vekslende hell med salget

vegelsinn

substantiv intetkjønn

Opphav

av eldre dansk hvegel ‘vaklende, ustadig’

Betydning og bruk

ustadig og skiftende sinn;

urolig

adjektiv

Betydning og bruk

  1. som stadig flytter på seg
    Eksempel
    • ha et urolig blikk
    • brukt som adverb:
      • sitte urolig
  2. som forstyrrer og bråker
    Eksempel
    • urolige elever
  3. som ikke faller til ro eller holder seg stabil;
    skiftende, ustadig, ustabil
    Eksempel
    • urolige værforhold;
    • urolig sjø;
    • urolig søvn;
    • ha en urolig natt
  4. preget av ufred og konflikt
    Eksempel
    • urolige politiske forhold;
    • et urolig hjørne av verden
  5. som føler angst eller usikkerhet;
    Eksempel
    • bli urolig over en sykdom;
    • være urolig for framtiden

ustabil

adjektiv

Betydning og bruk

som ikke holder seg fast og stabil;
skiftende, ustadig, upålitelig
Eksempel
  • ustabilt vær;
  • ustabile forhold;
  • et ustabilt fotballag;
  • ustabil arbeidskraft

ustadighet

substantiv hunkjønn eller hankjønn

Betydning og bruk

det å være ustadig
Eksempel
  • ungen ble rastløs av foreldrenes ustadighet

vankelmodig

adjektiv

Opphav

etter tysk vankel; beslektet med vanke

Betydning og bruk

Eksempel
  • et vankelmodig sinn;
  • en vankelmodig person

ubestandig

adjektiv

Betydning og bruk

  1. som ikke er bestandig (1)
    Eksempel
    • ubestandige kjemiske stoffer
  2. Eksempel
    • lykken kan være ubestandig

Nynorskordboka 16 oppslagsord

ustadig

adjektiv

Tyding og bruk

som brått eller ofte skiftar karakter eller eigenskapar;
skiftande, uroleg, lunefull, ustabil
Døme
  • ein ustadig kollega;
  • ustadig vêr

vekslande

adjektiv

Tyding og bruk

som (stadig) vekslar eller skiftar;
Døme
  • vekslande vêr;
  • han har vekslande hell med salet

ustabil

adjektiv

Tyding og bruk

som ikkje held seg fast og stabil;
skiftande, ustadig, upåliteleg
Døme
  • ustabilt vêr;
  • ustabile tilhøve;
  • eit ustabilt fotballag;
  • ustabil arbeidskraft

uroleg

adjektiv

Tyding og bruk

  1. som stadig flyttar eller ledar seg
    Døme
    • ha eit uroleg blikk
    • brukt som adverb:
      • stå uroleg
  2. som forstyrrar og bråkar
    Døme
    • urolege elevar
  3. som ikkje fell til ro eller held seg stabil;
    skiftande, ustadig, ustabil
    Døme
    • urolege vêrforhold;
    • uroleg sjø;
    • uroleg søvn;
    • ei uroleg natt
  4. merkt av mykje ufred og konflikt
    Døme
    • eit uroleg hjørne av verda;
    • urolege tider
  5. som kjenner angst eller utryggleik;
    Døme
    • vere uroleg over nokon;
    • uroleg til sinns

vålynt, vålyndt

adjektiv

Opphav

jamfør norrønt vályndr ‘farleg, illvilja’

Tyding og bruk

ikkje til å lite på;
Døme
  • vêret var vålynt på denne tida av året

ustadigheit

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

det å vere ustadig
Døme
  • all reisinga gjev livet eit preg av ustadigheit

slengete

adjektiv

Tyding og bruk

som har laus og slapp haldning;
Døme
  • ein lang, slengete skapning

umisjamn

adjektiv

Tyding og bruk

med skiftande styrke eller mengd;
Døme
  • fisket er umisjamt

ymis

adjektiv

Opphav

norrønt ýmiss, ímiss, fleirtal ýmsir, ýmissir

Tyding og bruk

  1. skiftande, forskjellig
    Døme
    • ymist innhald;
    • det er så ymist med det;
    • det vart gjort på ymist vis;
    • ymse sider av saka;
    • opplesing, leik og ymist anna
    • brukt som adverb:
      • dei såg no likevel ymist på den saka
  2. Døme
    • eit ymist vêr;
    • han har berre ei ymis tru på den karen;
    • det er ymist om du får sjå meg meir
  3. i fleirtal: nokre, fleire, visse
    Døme
    • i ymse høve kan vel det vere rett
  4. brukt som substantiv: forskjellige saker
    Døme
    • under posten ymse på sakslista

sjanseseglas

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

  1. (kapp)seglas i svak og ustadig vind
  2. i overført tyding: usikkert, risikabelt føretak