Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
18 treff
Bokmålsordboka
10
oppslagsord
dy
2
II
verb
Vis bøyning
Faste uttrykk
dy seg
holde seg, la være,
bare seg
jeg kunne ikke dy meg for å le
Artikkelside
dy
1
I
substantiv
intetkjønn
Vis bøyning
Opphav
norrønt
dý
Betydning og bruk
gjørme
,
søle
(
1
I)
;
sump
,
hengemyr
(1)
,
dike
(2)
Eksempel
våt som dy
;
dy og dike
Artikkelside
bare seg
Betydning og bruk
avholde seg, dy seg
;
Se:
bare
Eksempel
hun kunne ikke
bare
seg for å le
Artikkelside
dy seg
Betydning og bruk
holde seg, la være,
bare seg
;
Se:
dy
Eksempel
jeg kunne ikke dy meg for å le
Artikkelside
bare
2
II
verb
Vis bøyning
Opphav
gjennom
dansk
;
fra
lavtysk
bargen, bergen
‘berge’
Faste uttrykk
bare seg
avholde seg, dy seg
hun kunne ikke
bare
seg for å le
Artikkelside
dyvåt
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
av
dy
(
1
I)
Betydning og bruk
gjennomvåt
,
søkkvåt
Eksempel
regnet gjorde dem dyvåte
Artikkelside
dysprosium
substantiv
intetkjønn
Vis bøyning
Opphav
av
gresk
dysprositos
‘utilgjengelig’
Betydning og bruk
metallisk
grunnstoff
med
atomnummer
66
;
kjemisk symbol
Dy
Artikkelside
dyende
adverb
Opphav
av
dy
(
1
I)
Betydning og bruk
brukt
forsterkende
:
svært
Eksempel
de ble dyende våte
Artikkelside
dynn
substantiv
intetkjønn
Vis bøyning
Opphav
norrønt
dý
,
fra
gammeldansk
;
jamfør
dy
(
1
I)
Betydning og bruk
gjørme
,
mudder
(
1
I)
Eksempel
synke ned i dynnet
i overført betydning
: moralsk elendighet
Eksempel
syndens
dynn
Artikkelside
evje
substantiv
hankjønn eller hunkjønn
Vis bøyning
Opphav
norrønt
efja
‘vik, elv, gjørme’
Betydning og bruk
sidestrøm som går i ring i elv
;
bakevje
(1)
;
rolig strømdrag i vann
;
sidegrein av elv
;
liten vik
;
stille bekk
gjørme
,
dy
(
1
I)
Artikkelside
Nynorskordboka
8
oppslagsord
dy
2
II
verb
Vis bøying
Faste uttrykk
dy seg
halde seg, la vere,
bare seg
eg kan ikkje dy meg for å nemne det
Artikkelside
dy
1
I
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
dý
Tyding og bruk
gjørme
,
søle
(
1
I
, 1)
;
sump
,
hengjemyr
,
dike
(2)
Døme
våt som dy
;
dy og dike
Artikkelside
dy seg
Tyding og bruk
halde seg, la vere,
bare seg
;
Sjå:
dy
Døme
eg kan ikkje dy meg for å nemne det
Artikkelside
dyvåt
adjektiv
Vis bøying
Opphav
av
dy
(
1
I)
Tyding og bruk
gjennomvåt
,
søkkvåt
Døme
dei trente så hardt at dei vart dyvåte av sveitte
Artikkelside
evje
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
efja
‘vik, elv, gjørme’
;
samanheng
med
avig
Tyding og bruk
sidestraum som går i ring i elv
;
bakevje
(1)
;
roleg straumdrag i vatn
;
sidegrein av elv
;
lita vik
;
stille bekk
gjørme
,
dy
(
1
I)
Artikkelside
dysprosium
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
av
gresk
dysprositos
‘utilgjengeleg’
Tyding og bruk
metallisk
grunnstoff
(1)
med
atomnummer
66
;
kjemisk symbol
Dy
Artikkelside
dyande
adverb
Opphav
av
dy
(
1
I)
Tyding og bruk
brukt
forsterkande
:
svært
Døme
vi vart dyande våte
Artikkelside
dye
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
av
dy
(
1
I)
Tyding og bruk
gjørme
;
dy
(
1
I)
Artikkelside