Nynorskordboka
væle 1
substantiv hokjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei væle | væla | væler | vælene |
Opphav
av vål (1Tyding og bruk
- rotete haug, dunge, hop
Døme
- ei væle med kvist
- i uttrykk
Faste uttrykk
- i væle medi lag med, iblanda med