Nynorskordboka
væ, væde 2
væda
verb
infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
---|---|---|---|---|
å væ | vær | vædde | har vædd | væ! |
har vædt | ||||
å vædaå væde | væder | har vædd | væd! | |
har vædt |
perfektum partisipp | presens partisipp | |||
---|---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
vædd + substantiv | vædd + substantiv | den/det vædde + substantiv | vædde + substantiv | vædande |
vædt + substantiv | ||||
vædd + substantiv | ||||
vædt + substantiv |
Opphav
norrønt væða; av vådTyding og bruk
bu ut, utruste med klede
Døme
- ho var godt vædd til turen