Nynorskordboka
vridekle, vrideklede, vrikle 1, vriklede
substantiv inkjekjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
eit vridekle | vridekleet | vridekle | vrideklea |
eit vrideklede | vridekledet | vrideklede | vridekleda |
eit vrikle | vrikleet | vrikle | vriklea |
eit vriklede | vrikledet | vriklede | vrikleda |
Tyding og bruk
klede til å vri opp noko i
Døme
- presse safta or bæra i eit vrideklede