Nynorskordboka
utyrme
substantiv hokjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei utyrme | utyrma | utyrmer | utyrmene |
Opphav
norrønt úþyrmir m; av tyrmeTyding og bruk
uvørden og ufredeleg person
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei utyrme | utyrma | utyrmer | utyrmene |