Nynorskordboka
rækje
rækja
verb
infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
---|---|---|---|---|
å rækjaå rækje | rækjer | rækte | har rækt | ræk! |
perfektum partisipp | presens partisipp | |||
---|---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
rækt + substantiv | rækt + substantiv | den/det rækte + substantiv | rækte + substantiv | rækjande |
Opphav
norrønt hrækja ‘spytte’Tyding og bruk
harke opp slim or halsen