Nynorskordboka
berereim
substantiv hokjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei berereim | berereima | berereimar | berereimane |
berereimer | berereimene |
Tyding og bruk
reim (1) festa på til dømes veske så ein kan bere ho i handa eller over skuldra