Nynorskordboka
finkjensle
substantiv hokjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei finkjensle | finkjensla | finkjensler | finkjenslene |
Tyding og bruk
det å vere finkjensla (1);
Døme
- han eig ikkje finkjensle
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei finkjensle | finkjensla | finkjensler | finkjenslene |