Nynorskordboka
ankemoglegheit, ankemogelegheit
substantiv hokjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei ankemogelegheit | ankemogelegheita | ankemogelegheiter | ankemogelegheitene |
ei ankemoglegheit | ankemoglegheita | ankemoglegheiter | ankemoglegheitene |
Tyding og bruk
moglegheit til å anke (2, 4)
Døme
- ha brukt opp alle ankemoglegheitene