Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 3 oppslagsord

begeistre

begeistra

verb

Uttale

begæiˊstre

Opphav

gjennom bokmål; frå tysk begeistern, opphavleg ‘gje ånd til’

Tyding og bruk

gjere oppglødd;
fylle med beundring og glede
Døme
  • nybygget både provoserer og begeistrar

begeistra

adjektiv

Uttale

begæiˊstra

Opphav

av begeistre

Tyding og bruk

  1. fylt med glede;
    oppglødd
    Døme
    • vere begeistra for høgfjellsnaturen
  2. prega av begeistring
    Døme
    • få begeistra takksalver frå publikum

begeistring

substantiv hokjønn

Uttale

begæiˊstring

Opphav

av begeistre

Tyding og bruk

det å gjere eller bli oppglødd;
Døme
  • bli møtt med stor begeistring