Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 2 oppslagsord

allmuge, ålmuge

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt almúgi, -múgr

Tyding og bruk

  1. særleg før, i bunden form eintal: småkårsfolket, folket på landet
    Døme
    • embetsmennene saug ut allmugen
  2. særleg før, i samansetningar:

herredag

substantiv hankjønn

Opphav

av herre (1

Tyding og bruk

  1. om eldre forhold i Danmark: årleg møte mellom konge og riksråd til rådlegging og rettarting
  2. om eldre forhold i Noreg: møte av adelsmenn og lagmenn som under leiing av kongelege kommissærar var høgaste domstolen i landet, gav påbod og tok imot klager og ynske frå allmugen