Avansert søk

15 treff

Bokmålsordboka 2 oppslagsord

ofse

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt ofsi; beslektet med ov-

Betydning og bruk

  1. overveldende mengde
  2. storm, uvær eller storflom (som kommer brått på)

u- 2

prefiks

Opphav

norrønt ú- eller ó-, engelsk og tysk un-, beslektet med latin in- og gresk a(n)-, i betydning 3 trolig påvirket av ov-

Betydning og bruk

  1. med nektende eller motsatt betydning;
    i ord som uønsket, umulig, uhell
  2. med nedsettende betydning;
    i ord som ugjerning, uvane, uvær
  3. med forsterkende betydning;
    i ord som ustyggelig, utall

Nynorskordboka 13 oppslagsord

ovande

adverb

Opphav

av ov-

Tyding og bruk

brukt forsterkande: ovleg, overlag (2, særs (2)
Døme
  • ovande god

ofse 1

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt ofsi; samanheng med ov-

Tyding og bruk

  1. noko som er over måten;
  2. svært stor mengd
  3. storm, uvêr, storflaum (som kjem brått på)

åverk 1

substantiv inkjekjønn

Opphav

truleg eigenleg ov-

Tyding og bruk

åverje

substantiv hokjønn

Opphav

kanskje opphavleg ov-

Tyding og bruk

øvre

adjektiv

Opphav

norrønt øfri, efri, av norrønt of adv.; til ov-

Tyding og bruk

  1. om del av noko: som er, ligg lenger oppe
    Døme
    • den øvre delen av jordet
    • om ein, eitt av to ting eller omgrep: øvste, høgaste
      • den øvre av dei to gardane;
      • øvre grense for noko
  2. som høyrer til den delen av noko som ligg lenger oppe eller inne, ofte i stadnamn:
    Døme
    • Øvre Rendal

u- 4

prefiks

Opphav

norrønt ú- eller ó-, engelsk og tysk un-, samanheng med latin in- og, gresk a(n)-; i tyding 3 truleg påverka av ov-

Tyding og bruk

  1. med nektande eller motsett tyding; motsett ikkje-, til dømes i ufarleg og uhell
  2. med nedsetjande tyding: fæl; til dømes ugjerning og uver
  3. med forsterkande tyding; jamfør ov-, til dømes i ustyggeleg og utal

ubbe

ubba

verb

Opphav

samanheng med ov- og yve (1

Tyding og bruk

refleksivt:
Døme
  • det ubbar seg (opp) til uvêr

Faste uttrykk

  • ubbe seg
    morske seg, yppe seg; mørkne

tru 1

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt trú; samanheng med trygg og trøyst

Tyding og bruk

  1. Døme
    • det er mi (faste) tru at det er slik;
    • leve i den (lykkelege) tru(a) at alt er i orden
  2. tiltru, tillit (til at noko(n) skal utvikle seg positivt), god von
    Døme
    • ha god, dårleg, stor, lita, inga tru på noko(n);
    • miste trua på at det skal lykkast
  3. religiøs overtyding;
    mytisk førestilling
    Døme
    • barnetru;
    • folketru;
    • gudstru;
    • ov(er)tru;
    • åndetru;
    • den kristne trua;
    • trua på Gud;
    • miste trua;
    • vere sterk, veik i trua;
    • trua på underjordiske
    • om tilsvarande overtyding eller livssyn
      • alle blir sæle i si tru
  4. Døme
    • love noko på tru og ære

Faste uttrykk

  • få ein på trua
    overtelje ein (til å gjere noko)
  • i god tru
    utan å vite korleis stoda verkeleg er
    • gjere ein avtale i god tru

smørande

adverb

Tyding og bruk

svært
Døme
  • smørande blid

smell-

i samansetning

Tyding og bruk

forsterkande: ov-, svært