Avansert søk

10 treff

Nynorskordboka 10 oppslagsord

skriftmål

substantiv inkjekjønn

Opphav

av mål (2

Tyding og bruk

språk som blir nytta skriftleg;
til skilnad frå talemål
Døme
  • nynorsk skriftmål

talemål

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

språk som ein snakkar;
munnleg språk;
til skilnad frå skriftmål

bokmål

substantiv inkjekjønn

Opphav

jamfør norrønt bókmál ‘latin, det målet som bøkene er skrivne på’

Tyding og bruk

  1. skriftmål, litterært mål;
    til skilnad frå talemål
  2. sidan 1929: nemning på det offisielle skriftspråket i Noreg som har utvikla seg frå dansk og norsk-dansk (1 med drag frå norsk talemål;
    til skilnad frå nynorsk (1, 1)
    Døme
    • bokmål og nynorsk er dei to offisielle norske skriftspråka

Faste uttrykk

  • moderat bokmål
    bokmål skrive med rettskrivingsformer som ligg nær riksmål (3)
  • radikalt bokmål
    bokmål skrive med rettskrivingsformer som ligg nær talemål eller nynorsk

klokkardansk

substantiv hankjønn eller inkjekjønn

Tyding og bruk

om eldre forhold: knotete, bokstavrett uttale av dansk skriftmål
Døme
  • før var det vanleg at klokkarar og lærarar brukte klokkardansk

lågtysk 1

substantiv hankjønn eller inkjekjønn

Opphav

av lågtysk (2

Tyding og bruk

nordtysk språk eller dialekt;
til skilnad frå høgtysk (1
Døme
  • hanseatane brukte lågtysk som skriftmål

abstraksjon

substantiv hankjønn

Uttale

abstraksjoˊn

Opphav

av latin abstractio

Tyding og bruk

  1. Døme
    • ha evne til abstraksjon
  2. tanke, omgrep, fenomen som har kome fram ved abstrahering
    Døme
    • eit skriftmål er ein abstraksjon av talemålet

e-mål

substantiv inkjekjønn

Opphav

av mål (2

Tyding og bruk

målføre eller nynorsk skriftmål som bruker endinga -e, særleg i infinitiv og linne hokjønnsord, til dømes å lese og ei veke;
til skilnad frå a-mål

målform

substantiv hokjønn

Opphav

av mål (2

Tyding og bruk

  1. Døme
    • bokmål og nynorsk er jamstilte målformer;
    • meistre begge målformene
  2. Døme
    • ei klar og grei målform

hovudform

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. form på eit hovud (1)
    Døme
    • han har ei oval hovudform;
    • hovudforma til ein fisk
  2. om eldre forhold: offisiell form i rettskriving som skulle brukast i lærebøker og offentleg målbruk;
    jamfør sideform
    Døme
    • nynorsk skriftmål hadde systemet med hovudformer og sideformer frå 1938 til 2012

skriftspråk

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

språk som blir brukt i skrift (og som har ei fastare norm enn talemålet);