Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 10 oppslagsord

morf

substantiv hankjønn

Opphav

av gresk morphe ‘form’

Tyding og bruk

i språkvitskap: minste tydingsberande del av eit ord
Døme
  • ordet ‘skogeigaren’ har dei fire morfane skog-eig-ar-en

metamorf

adjektiv

Opphav

av meta- og -morf

Tyding og bruk

om bergart: som er endra i struktur på grunn av skiftingar i trykk og temperatur inne i jordskorpa

polymorf

adjektiv

Opphav

av gresk morphe ‘skikkelse’; jamfør -morf

Tyding og bruk

som finst i fleire ulike former
Døme
  • polymorfe stoff;
  • polymorfe dyrearter

isomorf

adjektiv

Opphav

jamfør iso- og -morf

Tyding og bruk

med same form eller struktur;

morfem

substantiv inkjekjønn

Opphav

av fransk morphème, etter mønster av fonem; jamfør morf

Tyding og bruk

i språkvitskap: sett av morfar som har same tyding eller funksjon

heteromorf

adjektiv

Opphav

av gresk morphe ‘skikkelse, form’; jamfør -morf

Tyding og bruk

som opptrer i ulike former;
annleis forma;
motsett isomorf

antropomorf

adjektiv

Uttale

antropomorˊf

Opphav

av antropo- og -morf

Tyding og bruk

som i form eller eigenskap liknar på eit menneske
Døme
  • eit antropomorft gudsbilete;
  • tilskrive naturen antropomorfe eigenskapar

xeromorf

adjektiv

Opphav

sjå -morf

Tyding og bruk

i botanikk, om plante(del): som toler tørke særleg godt;
jamfør xerofytt

dimorf

adjektiv

Opphav

av gresk di- og morphe ‘form’; jamfør di- (1 og -morf

Tyding og bruk

som opptrer eller finst i to ulike former
Døme
  • ein dimorf sopp som vekslar mellom å vere gjærsopp og muggsopp

allomorf

substantiv hankjønn

Opphav

av allo-

Tyding og bruk

i språkvitskap: morf som er ein variant av eit morfem
Døme
  • ‘-de’ og ‘-te’ er allomorfar av preteritumsmorfemet