Avansert søk

5 treff

Nynorskordboka 5 oppslagsord

stammefeide

substantiv hankjønn

Opphav

av stamme (1

Tyding og bruk

  1. feide (1, 2) eller strid mellom ulike folkegrupper eller stammer (1
    Døme
    • ein blodig stammefeide mellom dei to folkegruppene
  2. usemje mellom ulike grupper eller ulike deler av ei gruppe
    Døme
    • vi må få slutt på stammefeidane i partiet

fade, feide 2

fada, feida

verb

Uttale

feide

Opphav

frå engelsk ‘falme, visne bort’

Tyding og bruk

  1. bli eller få til å bli gradvis svakare og så heilt vekke;
    Døme
    • lyset fada sakte bort;
    • radioverten fadar musikken
  2. om lyd frå fjerntliggjande radiostasjon: endre styrke og bli forvrengd på grunn av uro i den øvre atmosfæren der radiobølgjene blir reflekterte

Faste uttrykk

  • fade inn
    bli eller få til å bli sterkare
    • musikken fadar inn
  • fade ut
    1. gradvis dempe eller bli dempa
      • fade ut ein låt mens ein tek til å prate
    2. miste interessa eller merksemda
      • studentane fada ut midt i førelesinga
    3. forsvinne;
      døy ut
      • venskapen er i ferd med å fade ut

ættefeide

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

i norrøn tid: feide mellom to (eller fleire) slekter;

ordstrid

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

(hardt) ordskifte;

avisfeide

substantiv hankjønn

Opphav

jamfør feide (1

Tyding og bruk

skarpt ordskifte i ei avis (1)