Avansert søk

Eitt treff

Bokmålsordboka 1 oppslagsord

skjende

verb

Opphav

fra lavtysk av schande ‘skam’

Betydning og bruk

  1. vanære (og ødelegge, plyndre)
    Eksempel
    • skjende en grav, en kirke
  2. Eksempel
    • skjende en kvinne