Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
6 treff
Bokmålsordboka
3
oppslagsord
hurpe
2
II
verb
Vis bøyning
Betydning og bruk
feste løselig og sjusket
;
snurpe
(1)
Eksempel
hurpe
sammen noe
Artikkelside
hurpe
1
I
substantiv
hankjønn eller hunkjønn
Vis bøyning
Opphav
beslektet
med
hurpe
(
2
II)
Betydning og bruk
nedsettende: sur og bister kvinne
Eksempel
en gammel
hurpe
Artikkelside
hespetre
substantiv
intetkjønn
Vis bøyning
Opphav
av
hespe
(
3
III)
Betydning og bruk
garnvinde
stygg
eller
vrien person, særlig kvinne
;
hurpe
(
1
I)
Eksempel
et gammelt
hespetre
Artikkelside
Nynorskordboka
3
oppslagsord
hurpe
2
II
hurpa
verb
Vis bøying
Tyding og bruk
sy lausleg
;
snurpe
(
2
II
, 1)
Døme
hurpe i hop strømpene på hælen
slurve,
sjaske
(2)
Artikkelside
hurpe
1
I
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
samanheng
med
hurpe
(
2
II)
Tyding og bruk
nedsetjande: bister og sur kvinne
Døme
ei gammal hurpe
Artikkelside
hespetre
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
av
hespe
(
3
III)
Tyding og bruk
garnvinde
stygg
eller
vrien person, særleg kvinne
;
hurpe
(
1
I)
Artikkelside