Nynorskordboka
ærverdig
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| ærverdig | ærverdig | ærverdige | ærverdige |
Opphav
etter tysk ehrwürdigTyding og bruk
verdig eller høgt verdsett på grunn av høg alder, stand eller kvalitet;
Døme
- ein ærverdig gammal tradisjon;
- bu på eit ærverdig hotell