Nynorskordboka
ærekrenkar, ærekrenkjar
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein ærekrenkar | ærekrenkaren | ærekrenkarar | ærekrenkarane |
| ein ærekrenkjar | ærekrenkjaren | ærekrenkjarar | ærekrenkjarane |
Tyding og bruk
person som ærekrenkjer;