Nynorskordboka
vørter 2
substantiv inkjekjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
eit vørter | vørteret | vørter | vørtera |
Opphav
norrønt virtr; truleg samanheng med urtTyding og bruk
væske som ein siler frå knust, vassblanda malt