Artikkelside

Nynorskordboka

vorde 1

substantiv hokjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ei vordevordavordervordene

Opphav

norrønt vǫrðu akkusativ av varða ‘varde’

Tyding og bruk

ofte (i) stadnamn: (lang) bergrygg, (bratt) fjellside, naken fjellslette;
Døme
  • vordene kring Tynset