Nynorskordboka
voke, vòke
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei voke | voka | voker | vokene |
| ei vòke | vòka | vòker | vòkene |
Opphav
norrønt vaka; av vake (2Tyding og bruk
- det å halde seg vaken;vaking, vake (1, 1)
- samkome som varer gjennom natta
- om eldre forhold: gudsteneste kvelden eller natta før ein kyrkjeleg festdag;