Nynorskordboka
visir
substantiv inkjekjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
eit visir | visiret | visir | visira |
Opphav
frå fransk; av gammalfransk vis ‘andlet’Tyding og bruk
gitter eller plate på hjelm til rustning, til å slå ned framfor andletet
Faste uttrykk
- med ope visirmed ærlege middel;
ope og ærleg- kjempe med ope visir