Nynorskordboka
vigselmann, vigslemann
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein vigselmann | vigselmannen | vigselmenn | vigselmennene |
| ein vigslemann | vigslemannen | vigslemenn | vigslemennene |
Tyding og bruk
person som vier ved vigslar;