Nynorskordboka
veddemål
substantiv inkjekjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit veddemål | veddemålet | veddemål | veddemåla |
Tyding og bruk
avtale der ein bind seg til å betale ein viss innsats dersom det syner seg at ein ikkje får rett i ein påstand eller spådom;
jamfør vedde og mål (2, 3)
Døme
- gjere eit veddemål om noko;
- eg tapte veddemålet