Nynorskordboka
uværig, uværug
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| uværig | uværig | uværige | uværige |
| uværug | uværug | uværuge | uværuge |
| gradbøying | ||
|---|---|---|
| komparativ | superlativ ubunden form | superlativ bunden form |
| uværugare | uværugast | uværugaste |
Tyding og bruk
Døme
- vere uværig om morgonen;
- vere uværig for, med noko