Artikkelside

Nynorskordboka

uvit, uvett

substantiv inkjekjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
eit uvettuvettetuvettuvetta
eit uvituvitetuvituvita

Tyding og bruk

  1. medvitslaus tilstand;
    Døme
    • falle i uvit
  2. grov tankeløyse;
    Døme
    • uvit har skulda for ulykka