Nynorskordboka
uvitande, uvetande
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| uvetande | uvetande | uvetande | uvetande |
| uvitande | uvitande | uvitande | uvitande |
Tyding og bruk
- som ikkje veit om noko;som manglar informasjon om noko
Døme
- vere fullstendig uvitande om stoda
Døme
- uvitande folk