Artikkelside

Nynorskordboka

utyrme

substantiv hokjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ei utyrmeutyrmautyrmerutyrmene

Opphav

norrønt úþyrmir m; av tyrme

Tyding og bruk

uvørden og ufredeleg person