Artikkelside

Nynorskordboka

utkik 1, utkikk 1

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein utkikutkikenutkikarutkikane
ein utkikkutkikkenutkikkarutkikkane

Opphav

frå nederlandsk

Tyding og bruk

  1. person som held utkik (2, særleg på fartøy
  2. utkiksstad, særleg på fartøy
    Døme
    • gå opp på utkiken