Nynorskordboka
utegonge
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei utegonge | utegonga | utegonger | utegongene |
Tyding og bruk
det at dyr er ute, ofte heile året;
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei utegonge | utegonga | utegonger | utegongene |