Nynorskordboka
utbygd 1
substantiv hokjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei utbygd | utbygda | utbygder | utbygdene |
Tyding og bruk
- bygd som ligg ved havet eller sjøen eller i låglandet
- avsidesliggjande bygd;
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei utbygd | utbygda | utbygder | utbygdene |