Nynorskordboka
utange
substantiv hankjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ein utange | utangen | utangar | utangane |
Opphav
norrønt útangiTyding og bruk
person (særleg barn eller ungdom) som bråkar, er uskikkeleg, er uvørden, gjer ugagn