Nynorskordboka
uselskapeleg, uselskapleg
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| uselskapeleg | uselskapeleg | uselskapelege | uselskapelege |
| uselskapleg | uselskapleg | uselskaplege | uselskaplege |
Tyding og bruk
som ikkje vil ha selskap med andre;
lite omgjengeleg, tilbakehalden, reservert
Døme
- katta er sky og uselskapeleg