Nynorskordboka
ufråkomeleg, ufråkommeleg
adjektiv
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
ufråkomeleg | ufråkomeleg | ufråkomelege | ufråkomelege |
ufråkommeleg | ufråkommeleg | ufråkommelege | ufråkommelege |
Tyding og bruk
som ikkje er til å kome ifrå;
Døme
- ei ufråkomeleg følgje