Nynorskordboka
uframkomeleg, uframkommeleg
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| uframkomeleg | uframkomeleg | uframkomelege | uframkomelege |
| uframkommeleg | uframkommeleg | uframkommelege | uframkommelege |
Tyding og bruk
som er uråd å ferdast på eller i;
Døme
- ein uframkomeleg veg;
- uframkomeleg terreng;
- det er uframkomeleg der