Nynorskordboka
tørrleggje, turrlegge, turrleggje, tørrlegge
tørrleggja, turrlegga, turrleggja, tørrlegga
verb
infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
---|---|---|---|---|
å tørrleggaå tørrlegge | tørrlegg | tørrla | har tørrlagt | tørrlegg! |
å tørrleggjaå tørrleggje | ||||
å turrleggaå turrlegge | turrlegg | turrla | har turrlagt | turrlegg! |
å turrleggjaå turrleggje |
perfektum partisipp | presens partisipp | |||
---|---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
tørrlagd + substantiv | tørrlagt + substantiv | den/det tørrlagde + substantiv | tørrlagde + substantiv | tørrleggande |
tørrleggjande | ||||
turrlagd + substantiv | turrlagt + substantiv | den/det turrlagde + substantiv | turrlagde + substantiv | turrleggande |
turrleggjande |
Tyding og bruk
- gjere tørr, leie væte bort frå
Døme
- tørrleggje myra;
- elva er tørrlagd etter reguleringa
- forby sal og skjenking av alkohol innanfor (eit område)
Døme
- byen vart tørrlagd etter polavrøystinga