Nynorskordboka
brekkmiddel
substantiv inkjekjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit brekkmiddel | brekkmiddelet | brekkmiddel | brekkmidla |
Tyding og bruk
legemiddel som gjer at ein kastar opp;
jamfør brekke seg
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit brekkmiddel | brekkmiddelet | brekkmiddel | brekkmidla |