Artikkelside

Nynorskordboka

tumult

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein tumulttumultentumultartumultane

Opphav

frå latin av tumere ‘svulme, fyke opp (i sinne)'

Tyding og bruk

særleg i fleirtal: oppstyr, (gate)uro, bråk (2, kampar
Døme
  • det kom til tumultar under streiken