Nynorskordboka
tilvik
substantiv inkjekjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit tilvik | tilviket | tilvik | tilvika |
Opphav
norrønt tilvik ‘tilhøve’Tyding og bruk
- hjelp, teneste, beine
Døme
- gjere nokon eit tilvik
- tendens
Døme
- ha eit tilvik til noko