Artikkelside

Nynorskordboka

tilvik 1

substantiv inkjekjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
eit tilviktilvikettilviktilvika

Opphav

norrønt tilvik ‘tilhøve’

Tyding og bruk

  1. Døme
    • gjere nokon eit tilvik
  2. Døme
    • ha eit tilvik til noko