Nynorskordboka
særstilling
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei særstilling | særstillinga | særstillingar | særstillingane |
Tyding og bruk
særmerkt, spesiell stilling (5);
Døme
- stå i ei særstilling
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei særstilling | særstillinga | særstillingar | særstillingane |