Artikkelside

Nynorskordboka

sveig 1

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein sveigsveigensveigarsveigane

Opphav

norrønt sveigr; av svige (2

Tyding og bruk

  1. tynn, bøyeleg kvist
  2. Døme
    • meien gjev sveig