Nynorskordboka
styggjeleg, styggeleg
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| styggeleg | styggeleg | styggelege | styggelege |
| styggjeleg | styggjeleg | styggjelege | styggjelege |
| gradbøying | ||
|---|---|---|
| komparativ | superlativ ubunden form | superlativ bunden form |
| styggelegare | styggelegast | styggelegaste |
| styggjelegare | styggjelegast | styggjelegaste |
Tyding og bruk
som er skremmande;
fæl
Døme
- eit styggjeleg leven
- brukt som adverb:
- gå styggjeleg snøgt;
- dyret var styggjeleg stort